ACT FOR LIFE

Godt nok er vores Tara kommet hjem til os og sin familie efter nogle dage i det værste sted, et menneske kan befinde sig i. Og det er et øjeblik af lettelse og håb.

Men vi må ikke stoppe med at huske dem, der stadig ikke er kommet hjem. De palæstinensiske børn, der har oplevet tortur, frygt og overgreb. De palæstinensiske kvinder, der er blevet ydmyget, misbrugt og voldtaget foran deres egne børn og mænd. De familier, der hver eneste dag lever i uvished, sorg og smerte. Mænd der bliver gruppevoldtaget af udyrene. Siden forbryder staten fik grønt lys 1948 af vesten.

Ingen mennesker fortjener den slags ondskab. Ingen børn burde vokse op med de minder.

Vi skal blive ved med at tale om dem, blive ved med at tale om Palæstina, blive ved med at huske dem, blive ved med at huske Palæstina og blive ved med at kræve menneskelighed, retfærdighed og håb — også for dem, der stadig venter på at komme hjem. Forbryder staten finder sig i sin værste tid siden oprettelsen af den fede løgn, aldrig har de været så hadet før.
•