BLIV FRIVILLIG
I Act for Life kan du være frivillig på mange forskellige måder. Nogle vælger at rejse med os og hjælpe mennesker direkte ude i verden, mens andre bidrager med deres tid og kompetencer til de mange opgaver, der får organisationen til at fungere i hverdagen.
Uanset hvordan du ønsker at engagere dig, er der plads til dig. Hvis du drømmer om at gøre en forskel, findes der mange veje til at skabe forandring – og hver eneste indsats gør en forskel.
Bliv udsendt som frivillig
Drømmer du om at gøre en konkret forskel for mennesker på flugt? Som udsendt frivillig med Act for Life rejser du med os til Athen, hvor vi støtter mennesker på flugt med mad, medicin, tøj og menneskeligt nærvær.
Du bliver en del af et engageret fællesskab og får mulighed for at møde mennesker dér, hvor behovet er størst.
Ansøgningen om at blive udsendt frivillig er åben til og med den 1. august. Læs mere her.
Bliv frivillig i eventgruppen
Act for Life arrangerer forskellige events for at samle penge ind til vores arbejde – alt fra kagesalg til MusikBanko. Som frivillig i eventgruppen kan du være med til at planlægge, udvikle og afvikle disse aktiviteter og blive en del af et engageret fællesskab i Act for Life.
Hvis du ønsker at være en del af eventgruppen, kan du kontakte os på: forkvinde@act-for-life.com
Bliv frivillig aktivist
Act for Life arbejder også med demonstrationer og happenings for at sætte fokus på Palæstina og mennesker på flugt. Som en del af aktivistgruppen er du med til at arrangere demonstrationer og manifestationer, der skaber opmærksomhed og engagement.
Hvis du vil være en del af denne gruppe, kan du kontakte os på: forkvinde@act-for-life.com